Tørring

Generelt om tørring

I forbindelse med tørring er der mange vigtige ting at tage hensyn til, herunder tiden. En kortere tørretid øger energiomkostningerne, og en for lang tørretid kan tage for meget tid, man ikke har på garveriet. Da læder normalt sælges efter størrelse eller areal, skal man også overveje, hvilken type tørring man ønsker. Hvis den forkerte slags tørring anvendes, kan det ændre læderet. Skindene tørres højst to gange på garveriet. Dette sker gennem lufttørring, højtfrekvenstørring, prægetørring, vakuumtørring, hængetørring, sømning eller udstrækning.

Lufttørring

Lufttørring er en meget arbejdskrævende, men samtidig også en billig metode, da skindet lægges på jorden med kødsiden opad i sollyset eller spændes ud i en strækramme. Strækningsmetoden reducerer skindets svind.

Denne metode blev allerede anvendt af indfødte til fremstilling af læder. Der flettes tovværk gennem hullerne i kanten af huderne.

Aftørring

Under aftørringen trækkes de friskfarvede skind gennem en aftørringsmaskine. Indvendigt er den beklædt med filt, så huden ikke bliver beskadiget. Under denne proces presses ca. 35-50 % af fugten ud. Det sparer meget tid og kræfter under den efterfølgende tørring.

Højtfrekvenstørring

Med denne mulighed kan man reducere vandindholdet til et ønsket niveau. Det mekanisk forhåndsafvandede (aftørret) læder bringes ind i et felt med høj frekvens via et bæltetransportsystem. Dette opvarmer læderet, hvorved vandet fordamper. Da den nødvendige energi er meget omfattende, og de elektromagnetiske systemer ofte forstyrres, anvendes denne metode meget sjældent.

Prægetørring

Prægetørring kaldes også limtørring, da skindet hovedsageligt limes på glasplader med narvsiden. Der anvendes f.eks. stivelse eller et celluloseprodukt som bindemiddel. Det opløses godt i vand og trænger derfor ikke dybt ind i læderet. Ved at lime huden på, skabes der en spænding, så den ikke kan trække sig sammen, når den er ved tørring, og der kan opnås en forøgelse af overfladearealet. Glaspladerne med de limede skind placeres derefter i en tørretunnel med kontrolleret temperatur og luftcirkulation. Dette tørrer læderet i løbet af et par timer. Denne tørringsproces sparer tid, og læderet bliver glat på grund af spændingen. Desværre er den tilbageværende lim en stor ulempe, som der skal tages hensyn til under den videre forarbejdning, og derfor kan ikke alle lædertyper anvendes til denne form for tørring.

Vakuumtørring

Ved denne type af tørring fordamper vandet ved lavt tryk og lav temperatur, hvilket kræver mindre varme og mindre tid. Skindene placeres i en vakuumtørrer med narvsiden på opvarmede metalflader. På denne måde løber væsken mod kødets side, og de resterende fedtstoffer absorberes i skindet fra narvsiden. Det kræver også meget mindre arbejdskraft, da skindet sidder fast på metalpladen uden brug af lim eller clips.

Hængetørring

Skindene tørres så smidigt som muligt ved at hænge frit på kroge eller over pæle ved normal stuetemperatur og eventuelt med øget luftbevægelse. Denne metode er særlig velegnet til tynde skind, da tørringen tager meget lang tid. Ophængning forårsager den største deformation af læderet.

Sømning eller udstrækning

Ved denne metode holdes læderhuderne på en perforeret metalplade eller på et trægitter med søm eller klammer. Det giver et glat læder, og vandet kan fordampe fra narvsiden samt fra kødsiden. Læderet tørrer ved 50-60 °C mellem 8 og 10 timer.

Andre kilder (Adgang 22.01.2019):

• leder-info(punkt)de/index.php/Trocknen
• lederpedia(punkt)de/lederherstellung/trocknung/trocknung
• softart-leder-shop(punkt)de/btc/leder-lexikon/begriff/trocknen