FAQ - Ofte stillede spørgsmål

5) Om gode råd og pleje af dit læderprodukt

Hvorfor har læderet på min taske hvide mærker?

I sjældne tilfælde kan du opleve, at der er hvide pletter eller mærker på læderet på produkter fra vores nature-linje. Dette er talg (Ghee) som bliver brugt i den vegetabilske produktion, og det kan heldigvis nemt fjernes. Vi anbefaler, at du langsomt varmer læderet op, fx med en føntørrer, hvorefter talget forsigtigt kan tørres af med en ren, tør klud.

1
Hvorfor lugter min taske og hvordan slipper jeg af med lugten?

Produkterne fra vores nature-linje, er alle garvet og farvet med plantebaserede midler, der kan have en lidt speciel lugt. Som regel, vil lugten dog forsvinde efter ca. 14 dages regelmæssig brug af produktet. 

Du kan forsøge dig med at smøre bivoks på tasken, der også har vist at have en effekt på lugten. Du vil typisk opleve, at læderet derved bliver en anelse mørkere. 

At bruge tasken, er den absolut bedste løsning for at få lugten til at forsvinde. Du kan dog også forsøge dig med at ligge en lille duftpose ned i tasken. Det vil give en omgående, om end ikke vedvarende, effekt. 

Bliver lugten for meget, eller har du nogen spørgsmål i forhold til behandlingen af dit Gusti Læder produkt, er du velkommen til at skrive til info@gusti-laeder.dk 

1
Sådan holder du dit Gusti Læder 'Nature'-produkt vedlige

Dit produkt fra Gusti Læder natur kan først og fremmest behandles med en imprægneringsspray. Du kan også påføre bivoks eller solsikkeolie med en svamp, det er nemt tilgængeligt og billigt. Bemærk dog at disse middler vil gøre læderet lidt mørkere. Sørg for at produktet påføres jævnt og let. Gnub ikke for hårdt. Jo mere olie, jo mørkere bliver tasken, så sørg for at gøre det ensartet. Et godt råd er først at teste på et skjult sted på produktet.

Mit produkt har fordybninger/ridser i læderet - hvorfor?

Vi bruger skind fra fritgående geder i vores produkter fra nature-linjen. Det betyder at læderet kan have små ridser, for eksempel fra træerne og buskene i området hvor gederne strejfede omkring. Det er ganske enkelt et autentisk tegn på, hvor naturlige vores produkter er.

 

Hvorfor ser mit produkt anderledes ud, end det gjorde på hjemmesiden?

Vi arbejder sammen med forskellige producenter og små familiedrevne foretagender. Det kan føre til små variationer i farve, tone, syninger eller foring. Vores produkter bliver alle fremstillet i hånden, og hvert enkelt produkt er således unikt. Vi gør i produktbeskrivelserne for vores ‘nature’ produkter opmærksom på, at der kan forekomme små variationer i varens udseende. Farvetonen kan være en smule anderledes end afbildet idet, de bliver vegetabilsk garvet efter traditionel metode. Vores ‘nature’ produkter er plantelig farvet med safran, indigo og valmue. Til slut bliver ‘nature’ produkterne indfedtet med vegetabilske olier. Vi gør ikke brug af krom eller andre giftstoffer, hverken ved garvningen eller farvningen af vores ‘nature’ produkter. Denne traditionelle vegetabilske garve- og farvemetode giver vores produkter sit enestående vintage look.

1
Sådan holder du dit Gusti Læder 'Studio'-produkt vedlige

Vi anbefaler, at du imprægnerer dit læderprodukt lige så snart, du får det.

Derudover kan du behandle dit Gusti Læder studio produkt med et plejeprodukt, således det holder i mange, mange år. For at kunne pleje din taske fra Gusti Læder studio optimalt, skal du være opmærksom på, hvilken type læder din taske er fremstillet af. Hvad end det er ruskind, blødt eller hårdt læder, er der et plejeprodukt som passer til den specifikke lædertype. Disse produkter kan hjælpe dig til at holde læderet blødt og medgørligt i op til 50 år. Plejeprodukterne kan du finde i de fleste store supermarkeder eller skobutikker.

 

Hvorfor ser mit produkt anderledes ud, end det gjorde på hjemmesiden?

Vores produkter fra Gusti Læder studio skulle ikke afvige særligt fra afbildningen på hjemmesiden. Hvis dit leverede produkt afviger markant fra afbildningen på hjemmesiden hører vi meget gerne fra dig på e-mail: info@gusti-laeder.dk 

 

Hvordan kan jeg beskytte mit produkt imod regn?

Regn har som regel ingen negativ effekt på vores læderprodukter. Alligevel vil vi anbefale, at du beskytter dit læderprodukt fra overdrevne regnskyl eller anden fugt.

 

1
Fandt du ikke et svar?
Benyt vores kontaktformular for at stille dit spørgsmål til kontaktformularen